De første spæde skridt mod en vegansk forening startede i 1975, da Kirsten Jungsberg indrykkede en annonce i bladet Ny tid og vi. Kirsten var blevet kaldt ”fanatisk vegetar” i mange år, og hun søgte nu forbindelse med andre ”fanatiske vegetarer”. Der var 15, der svarede på annoncen, og de samledes hjemme hos Kirsten for at lære hinanden at kende. Det endte med, at der var 8, der dannede en klub, hvor man spiste på skift hos hinanden, lavede fællesindkøb og tog på udflugter sammen.
Navnet Vegana var Kirstens ide: ”Jeg sagde, at vi var på vej hen imod at blive veganere – og når vi havde sagt A, så måtte vi også sige B, derfor satte jeg et A bagved ordet vegan”, som hun skrev i en artikel om foreningens historie mange år senere.
Af forskellige årsager blev klubben opløst. Da Kirsten selv havde været veganer et par år og ikke rigtigt kendte andre veganere, tog hun i 1980 til England i en måned sammen med sine 2 børn, hvor de boede på et vegansk pensionat og i London hos forskellige veganere. På denne tur lærte Kirsten kunstneren Antony Bates at kende og fik et meget nært forhold til Serena Coles, der var næstformand i Vegan Society i England.
Da Kirsten kom hjem, var hun opsat på at få Plamils produkter til Danmark. Plamil er en virksomhed, der laver forskellige veganske fødevarerprodukter af sojabønner. Kirsten fik eneforhandling for Skandinavien og fik navnet Vegana registreret som firmanavn, men det lykkedes hende ikke at finde forhandlere, der var interesseret i produkterne – det var dengang, der kun var én sojadrik på markedet i Danmark, og den indeholdt ikke B12 (det gjorde Plamils sojadrik).
Verdens første internationale veganske festival
Kirsten besluttede så at lave en sammenkomst for veganere i Danmark. Da hun syntes, at ordet konference lød så trist, fandt hun på at kalde det for en festival, og i juli 1981 blev Den 1. Internationale Veganfestival afholdt på Himmerlandsgården ved Als i Nordjylland. Desværre var der bladstrejke det år i Danmark, så den blev ikke annonceret i de danske vegetarblade – derfor kom der heller ikke så mange fra Danmark, men til gengæld kom der mange veganere fra udlandet. Fra Frankrig kom der en hel busfuld. Der var i alt 14 lande repræsenterede, og det var en sand glæde at møde så mange ligesindede. Der var mange kram og kys, der blev uddelt ved den lejlighed, simpelthen fordi folk var så lykkelige over at møde andre veganere. Der var også to par, der fandt hinanden og blev gift.
Kirsten havde samtidig en drøm om at lave et sted for veganere, og da der blev en gammel blomsterforretning ledig over for Frederiksberg Have på Frederiksvej, købte Kirsten den meget billigt, fordi den var i en dårlig stand. Hun satte en annonce i Politiken for at høre, om der var nogle vegetarer, der ville være med til at sætte den i stand til et samlingssted, og det blev starten på en indkøbsforening, der også fik navnet Vegana, hvor der blev solgt økologiske grøntsager og andre veganske varer billigt. Der var kun åbent om fredagen, Kirstens ugentlige fridag. Det var hårdt arbejde og meget koldt, og de besluttede så i stedet at lave det om til en spiseklub, som dog kun holdt nogle få gange.
Da der ikke var nogen andre lande, der ville arrangere veganfestival, gjorde Kirsten det igen i 1985, hvor hun lejede Kosmos Ferieby i Klint nær Nykøbing Sjælland. Denne gang deltog der flere danskere end første gang, og der blev opført et skuespil af Antony Bates med optrædende fra seks forskellige lande under instruktion af Tove Wisborg. Senere fulgte de andre lande heldigvis trop; først i Bringhausen i Tyskland, hvor den 3. internationale veganfestival blev holdt i 1987. Så fulgte Sverige i 1989, så kom Holland i 1990, England i 1992, Spanien i 1993, U.S.A. i 1995, og den 9. internationale veganfestival blev afholdt i Australien i 1997.
Kirsten indkaldte adskillige gange til stiftende generalforsamling for at få startet en forening, og med tålmodighed lykkedes det til sidst: Den 27. november 1995 var Vegana, Danmarks Veganerforening, en realitet.
Vegana – Danmarks Veganerforening
Vegana udgav i en række år et medlemsblad, Vegana Nyt, med veganske opskrifter, artikler om ernæring og andre emner af interesse for veganere. Foreningen arrangerede desuden foredragsaftener, besøg på gartnerier og madlavningskurser, ligesom foreningen var repræsenteret på udstillinger og helsemesser. Vegana havde også en spiseklub, hvor mennesker mødtes for at lave mad til hinanden og spise sammen.
Formålet med Vegana var at udbrede kendskabet til vegansk levevis og samtidig være et forum for veganere i Danmark med fokus på socialt samvær og udveksling af idéer og erfaringer vedrørende sundhed og ernæring. Vegana varetog desuden veganeres interesser, så veganere i Danmark ikke skulle stå alene, men have et sted hvor de kunne henvende sig for at få mere information og tale med andre, der også lever vegansk.
Veganas værdier
Vegana samarbejdede som forening tæt med Dansk Vegetarisk Forening og virkede derudover med fredelige og demokratiske metoder. Foreningen ønskede ikke at fremmane skræmmebilleder, men derimod at udbrede kendskabet til vegansk levevis som noget smukt og dejligt.
Menneskerne bag Vegana understregede, at de ikke så ned på andre mennesker, som ernærer sig ved en mere traditionel kost, ligesom de ikke for enhver pris ville overbevise andre om, at det eneste saliggørende er at leve vegansk.
Der er mange faktorer, som er af betydning for at leve sundt. Desuden er det vigtigt, at enhver går frem i sit eget tempo og hele tiden lever efter det, som man finder rigtigt, og som man har det godt med. Veganerne bag Vegana anså sig derfor ikke som værende hellige eller frelste i forhold til andre mennesker. De respekterede andre mennesker, uanset hvad de spiser.
Forpligtelsen på disse værdier ligger bag Veganas aftale med Dansk Vegetarisk Forening om at videreføre Vegana som Danmarks veganske bevægelse. Dette er dels af respekt for de mennesker, som startede Danmarks første veganske bevægelse, dels for at sikre at Veganas historie og materialer bevares for eftertiden.